fetishDen søde, tunge duft af gummi strejfer mine næsebor. Lyden af piskeslag mod nøgen hud rammer mine øregange, og en domina passerer mit blik, mens hun trækker af sted med sin mandlige slave, der har en lædersnor om halsen. Jeg er til fest i Hamborg i Tyskland, hvor flere hundrede festglade danskere og tyskere for en aften har indtaget fetish klubben Catonium.

 

Tre velformede kvinder iført skinnende gummi-heldragter og gasmasker går på scenen. Den ene bliver bundet til en læderstol og får spændt en kraftig vibrator på sin fisse. Den summer lystigt derudaf, mens en mikrofon på masken afslører, hvordan den påvirker hende. Hun stønner højere og højere, jo mere de to andre skruer op for vibrationerne. Hun gennemrystes af en voldsom orgasme.

 

Da hun er kommet, falder hun slapt fremover og hænger med bøjet hoved i læderremmene. De to andre gør klar til at fejre det med en drink: Den ene kvinde har en urinpose hængende mellem benene, og den er godt fyldt. Hun tømmer indholdet ned i to cognacglas og rækker det ene til sin medsammensvorne, og de skåler og tømmer glassene.

 

Bedste og billigste sexlegetøj, klik her ←

 

– Er du tørstig? siger min sidemand og griner til mig. Det er Stig Christensen, og han er festarrangør og manden bag den danske fetishklub ManiFest. Det er ham, der står for turen til Hamborg og en af Europas største fetish fester, hvor vi nu ser et af aftenens sidste shows.

 

– I efteråret besøgte jeg Catonium to gange, forelskede mig i stedet med det samme og fik lyst til at holde en fest her. Så jeg lavede en direkte aftale med folkene bag, allerede anden gang jeg var hernede, fortæller han.

 

Klar til afgang

 

Turen, han har arrangeret, inkluderer “hele pakken”, nemlig bus fra København til Hamborg, overnatning på hotel, transport til og fra festen, indgang til Catonium og en bus hjem igen næste dag.

 

Jeg stiger ombord på bussen lørdag formiddag, og stemningen er høj fra start. Alle småsnakker med hinanden og køber øl og sodavand. På færgen falder jeg i snak med Tine på 37 år, der er en del af fetishmiljøet og er af sted sammen med sin mand Jonas. Hun introducerer mig for en ven, der sammen med sine venner lover, at de nok skal “passe” mig. Jeg er alene af sted, så det er rart at møde nogen, jeg kan hænge lidt ud med til festen, så jeg ikke kommer til at føle mig alene. Jeg er tryg og føler mig virkelig godt modtaget.

 

Efter indlogering på hotellet klæder jeg om til aftenens outfit: En fremtids-stewardesse-uniform i lak, styltehøje over-knee lakstøvler og lyserød paryk. Da jeg mødes med de andre i lobbyen, døbes jeg med det samme Magenta Airlines. Alle ser knaldgodt ud i deres forskellige outfits: Lædercorsager, netstrømper, lakstøvler med nitter, stramtsiddende latexdragter og tylskørter fylder op i lædersofaerne, mens vi venter på bussen, der skal fragte os til Catonium.

 

Det, der slår mig, er den forvandling, alle har undergået, siden vi ankom til hotellet og til nu: Vi har alle transformeret os fra helt “almindelige” mennesker, til de mest outrerede, fantasifulde og ikke mindst forventningsfulde skabninger i hvert vores kostumer specielt udvalgt til lejligheden. Det giver en helt særlig følelse af samhørighed, mens vi sidder og venter sammen. Da vi ankommer, er Tine og Jonas der, og de tilbyder mig en rundvisning, før der kommer alt for mange gæster.

 

Rum, rum og atter rum

 

Catonium er en tre etagers overflod af flot interiør, fede detaljer, krinkelkrogede gange og trapper og masser af små, frække rum med hver deres tema og stil: Der er et med et bur, et med skolepulte og et med gabestok på et hjul, der kan dreje rundt. Der er også et med en kæmpe madras overtrukket med et latexlagen, med gynækologstol og hvide fliser og brusere, og der er en kæmpe hall i ridderstil med højt til loftet, støbejernskandelabre, store malerier på væggene og en pinebænk i træ midt på gulvet.

 

Herudover er der masser af smånicher med lækre lædermøbler og træborde – nogle indrettet med huller under bordene med plads til en eller flere personer, der så kan sidde under bordet og stikke hoveder og hænder op gennem hullerne. Og alle rum er udstyret med små kurve med køkkenrulle, glidecreme og kondomer.

 

Bedste og billigste sexlegetøj, klik her ←

 

På øverste etage ved baren møder vi et herskerpar, der drikker vin sammen med deres kvindelige slavetøs, der er iklædt et smukt, snehvidt silkekorset. Hun får justeret korsettet, og den mandlige hersker strammer godt ind. De morer sig alle sammen kosteligt, mens slavetøsens liv strammes ind, så hendes bryster træder endnu tydeligere frem. Ud af øjenkrogen kan jeg se en mand iklædt et par sparsomme lederhosen få et blowjob i en af de røde sofaer, mens han nyder en øl.

 

Stolt og perverteret

 

Vi bevæger os ned til den store scene for at se et af aftenens liveshows, der også er en smagsprøve på fetishinstruktøren Sebastian Solo’s nyeste film Proud and Perverted.

 

En kvinde, klædt i en gylden helgummidragt og latexmaske, messer ind i en mikrofon, mens hun leger med sig selv med en vibrator. En mand med gasmaske i sort latexdragt med hul til røven filmer hende imens, og optagelsen vises direkte på storskærm på væggen bag hende.

 

Da hun har sunget sin sang til ende, river hun kameraet ud af hans hænder, tvinger ham hen til en bænk på scenen, læner ham forover på den og spænder ham fast med en bøjle over nakken. Så tager hun en blå gummihandske på, smører hans balder og anus ind i glidecreme, giver ham nogle gedigne klask i røven og fistfucker ham så, mens hun filmer det hele. Sådan!

 

Stilet dekadence

 

Der kommer flere og flere gæster i løbet af aftenen. Det vrimler med frække outfits: Der er par klædt i læder, der holder hinanden kærligt i hånden, mens de går rundt og nyder synet af de andre. En kvinde passerer mig kun iført en net-“kjole”, der er mere huller end net. Hun er praktisk talt nøgen, men bevæger sig rundt uden at virke særlig beklemt over det.

 

Aftenens første DJ spiller swingmusik i moderne arrangementer, og det passer på finurlig vis rigtig godt til stemningen, der er løssluppen og glad. Dansegulvet fyldes af alle mulige forskellige typer – blandt andet en hel gruppe voldsomt piercede og tatoverede mennesker i militærstøvler og læderbukser. Det er virkelig en skæg kontrast.

 

På et tidspunkt skal jeg finde et toilet, men det er ikke så nemt på det store sted. Jeg ender i  hall’en med pinebænken, hvor en mand ligger udstrakt på den store træbænk, bundet på hænder og fødder. Han er kun iført en lædermaske. Hans domina står ved siden af og klasker ham på maven og lårene med en læderpisk. Han krymper og vånder sig ved hvert slag, der falder, men han nyder det tydeligvis også, for han har fuld erektion. Og den behandler herskerinden kærligt i pauserne mellem slagene.

 

Et andet hersker/slavepar sidder i et par store tronstole og følger interesseret med. De sidder “i kø” til bænken – der er rift om den. Seancen akkompagneres af strygerkvartetten Marquis de Sade String Quartet, som sidder i kjole og hvidt og sorte masker og spiller Mozart’s Eine Kleine Nachtmusik. Der er en nærmest andægtig stemning mellem tilskuerne, der står spredt i det store rum og op af den tunge trætrappe og på balkonen. Og hvis nogen taler sammen, er det i et lavmælt leje for ikke at forstyrre det koncentrerede par ved bænken. Mens violinisternes buer stryger lystigt over strengene, får masochisten klappet og kælet sin krop.

 

Jeg går videre i min søgen og passerer rummet med gabestokken på et møllehjul, hvoren kvinde iført blondenegligé er spændt fast og bliver drejet forsigtigt fra side til side, mens hendes partner skiftevis slår hende på brysterne og i ansigtet og kysser hende blidt. Også her står der en lille gruppe mennesker og kigger på, mens de nipper til deres drinks. Og endelig finder jeg dametoilettet.

 

En lystfyldt fest

Tilbage ved en af barerne møder jeg Tine og Jonas igen. Jonas fortæller, at de lever i et åbent forhold, hvor Tine kan få levet sine fetishdrømme ud, for det er ikke noget, han tænder specielt på. Til gengæld kan han afprøve sine sadistiske sider, for det tænder han til gengæld på.

 

– Jeg er sadist af hjertet, forklarer han mig. Nogle sadister tænder på at slå, hvis masochisten ikke adlyder bestemte ordrer. Jeg slår uanset hvad, siger han alvorligt. Men forklarer mig også, at han og hans faste slavinde har indgået helt klare regler for, hvordan spillereglerne er – og hvad de tænder på hver især. Ud fra det har de så en masse spil kørende, både mentalt og fysisk, hvor de begge får tilfredsstillelse gennem de ting, de laver sammen, når de ”leger”.

 

Bedste og billigste sexlegetøj, klik her ←

 

Men fetishfest er meget andet end SM. Det er en hyldest til lyst, leg og lir. Til den seksuelle frihed og glæde, som man her kan opleve sammen med en masse andre frisindede mennesker. Og legen og lysten er i højsædet denne aften i Hamborg.

 

Efterhånden som natten skrider frem, slipper folk tøjlerne og nyder, sexer og danser i ét væk. Jeg kommer i tanke om noget, jeg hørte en sige i bussen tidligere på dagen: – Det er gode mennesker, der er med her. Folk, der ved, hvad de er og kan lide – som hviler i og kender deres seksualitet. Det er et trygt miljø. Og jeg er helt enig.

 

En gramseværdig mås

 

Omkring mig myldrer det med særprægede, spraglede og sære outfits. En herskerinde trækker sin mandlige slave ud på dansegulvet. Han er kun iført lædershorts og et halsbånd med en kæde i. Mens de danser, slipper hun aldrig kæden, og hun bruger den også til at sno sig under, som om det var hans arm.

 

Et stykke derfra står en mand iført spændetrøje og giver den fuld skrue. Eller så meget, som man nu kan det, når man er iført sådan en dragt. Men han nyder tydeligvis musikken og den tilstand, han er i. Mens jeg står og fyldes af indtryk, mærker jeg forsigtige hænder strejfe min numse, når nogen passerer mig.

 

Det er forskellige hænder fra forskellige mennesker, der må synes, at min mås er gramseværdig. I berøringen ligger der helt klart en invitation, men da jeg ikke vender mig om og tager imod, flytter hænderne sig også lige så forsigtigt igen. Ingen sure miner der.

 

Galla i latex

 

I rygerafdelingen småsnakker vi med hinanden og kommenterer på de outfits, der træder ind og ud af døren. Tine falder i snak med en ung fyr klædt i dameparyk og en stramtsiddende rød latexdragt. Hun komplimenterer ham for farvevalget, da en meget stor del af latex- og gummimoden normalt bare er i sort.

 

Den unge fyr fortæller, at han selv designer og laver latexdragter og netop gerne vil gå imod det sædvanlige sorte udtryk og lege med farver og stil. Tine er fyr og flamme, for hun vil gerne have lavet en form for gallakjole i latex i en anden stil, og de udveksler profilnavne på kinkrepublic.dk (websitet eksisterer ikke længere), hvor de kan finde hinanden efterfølgende, så den unge fyr måske kan hjælpe hende med at opfylde hendes kjoledrømme.

 

Jeg går lidt rundt og indsnuser de sidste sanseindtryk. Det mørkerøde og lilla lys på dansegulvet indbyder til intim dans og lir. Folk står også tættere nu, og luften er tyk af røg fra røgmaskinerne, gummi og lyst. Det er som at være i en tryg, varm hule, og kontrasten er næsten hjerteskærende, da jeg et kvarter senere tænderklaprende fanger en taxa sammen med to af de andre fra turen.

 

Og så sidder vi dér i en tysk hyrevogn med en chauffør, der mildest talt ser noget chokeret ud. Han spørger, om vi har været til karneval. Jeg griner let for mig selv. “Karneval” er nok den mest uskyldige måde at se det på, men ikke desto mindre har jeg jo lige festet med omkring 300 mennesker, der var iført alt fra korsetter, latex, gummi og masker til bar røv og nitter.

 

Tilbage til virkeligheden

 

Næste morgen mødes vi i lobbyen for at få brunch. Det er en pudsig oplevelse at se alle dem, jeg natten før har festet med i deres vilde outfits, sidde her helt “normale”, nogle mere trætte end andre, men alle med smil på læberne.

 

Alt, hvad der minder om lak, læder og gummi er forsvundet som dug for solen og erstattet med forvaskede cowboybukser og bløde bomuldsbluser. Det er næsten som om, det hele er noget, jeg har drømt, og jeg synes, der er flere ved bordet, jeg ikke har set før. Men  mens vi mæsker os i æg, rundstykker og juice bekræftes jeg i, at det ikke bare var en drøm, for da de fortæller, at “det var mig med den orange netkjole” eller “ jeg havde en lysegrå gummismoking på” – så ved jeg pludselig godt, hvem de er.

 

Bedste og billigste sexlegetøj, klik her ←

 

Og så falder samtalen på “spille-pik-manden”, som vi næsten alle har lagt mærke til: En lille, lidt usselt udseende mand i kedeligt tøj, der gik rundt med dilleren i hånden og fik sig en spiller, hver gang han så noget action i krogene. Han var nu temmelig harmløs, og alle var enige om, hvordan de skulle tackle ham, så ingen følte sig stødt eller gået for nær.

 

Vi snakker om, at det jo lige præcis er sådan, miljøet er og bør være: At der skal være plads til alle, at der er højt til loftet, men at man også passer på hinanden og ikke tolererer, hvis nogen bryder de uskrevne regler om god skik og opførsel. Snakken går lystigt videre omkring morgenbordet, og vi runder af med den klare konklusion, at det har været et brag af en fest:

 

Die Dekadente Dänen kom, så og sejrede i Hamborg.